- Jeg er kun halvvejs

SORØ: Da Lars Nobel overtog St. Ladegård Gods i 1995, overtog han samtidig et hovedhus, hvor et miks af stilarter var blevet bygget sammen gennem flere omgange.

- Der var fem forskellige huse i ét, fortæller Lars Nobel, som lavede en plan sammen med en arkitekt, så huset blev mere samlet.

- I virkeligheden er tale om et nyt hus, siger Lars Nobel og forklarer, at huset blandt andet var indrettet til, at man havde masser af piger til at gøre rent, så der var mange små rum.

Han synes, at det var en sjov proces at bygge om. Det meste af renoveringen fandt sted i 2000/2001, og over hoveddøren lå en kasse, hvor den tidligere ejer Steenberg havde skrevet, hvad han havde lavet, og en brochure med en traktor.

- Jeg gav en ny kasse, fortæller Lars Nobel, som også skrev, hvad han har lavet af ændringer på gården - og så lagde han en ny brochure på traktorer ved.

Huset fik blandt andet nyt tag på størstedelen af huset. Lars Nobel ville gerne have en skorsten på taget, mens arkitekten hellere ville have en såkaldt tagrytter. Faktisk diskuterede de for og imod på et helt byggemøde. Til næste møde kom arkitekten glad og sejrsikker. Han fortalte, at han havde fundet et slot i Nordsjælland, hvor der var indbygget skorsten i en tagrytter. Så sådan blev det.

Gården var hvid, da Lars Nobel overtog den, men han ville male den gul.

- Da vi sandblæste murene, var der også gult nedenunder. Det er også farven i Sorø, siger Lars Nobel.

Naturen udenfor

Det stod ikke ligefrem i kortene, at Lars Nobel skulle blive godsejer. Han er landmand af uddannelse ig kiggede på forskellige steder. At han landede på St. Ladegård skyldes, at han her så nogle gode rammer for et landbrug med et fornuftigt jordtilliggende og et ikke for stort hus.

Men han er godt klar over, at huset er noget større end på en gennemsnitsgård.

- Det følger jo med, og vi føler os priviligerede ved at bo her, men jeg kunne godt bo på mindre, fortæller Lars Nobel, som også sætter pris på den fantastiske natur, der omringer gården.

Godset ligger op af skoven, hvis dyr jævnligt kigger forbi haven.

- Her er syv-otte-ni mindre søer, hvilket giver et spændende fugleliv, oplyser Lars Nobel og fortsætter:

- De siger alle sammen, at natur og svin ikke hænger sammen, men det kan godt lade sig gøre, fortæller Lars Nobel, som godter sig over, at han har et lille vandhul med masser af frøer bare 10 meter fra svinestalden.

- Jeg kan også se en isfugl fra kontoret. Både frøer og isfugle kan ikke lide forurening, fortæller Lars Nobel.

Han drømmer om at tage noget af den jord, som ikke er helt optimal, ud af driften og omdanne arealet til mere natur. Søen foran kontoret er en del af det gamle system med opdæmmet søer fra munkenes tid, og Lars Nobel vil også gerne reetablere de to-tre søer, som er gået tabt.

- Jeg er nået langt på de 15 år, jeg har haft stedet, men jeg har til 15 år mere, siger Lars Nobel med et smil.

Eksamenstid

Landbrug fylder meget på St. Ladegård. Her er en svineproduktion med 660 søer, og der bliver årligt produceret små 20.000 grise på 30 kilo om året.

Man lægger nu ikke mærke til stalden, selv om man kører lige forbi den på vej ned mod huset. Lars Nobel har nemlig fået gravet bygningen lidt ned, så den ikke fremstår så markant.

På markerne bliver der dyrket rajgræs, raps, hvede og maltbyg. Da avisen besøger godset, er høsten af rajgræs næsten færdig.

- Vi mangler en times arbejde, men blev stoppet af regnen, siger Lars Nobel og fortsætter:

- Det er sindsoprivende spændende i øjeblikket. Vejret bestemmer alt, fortæller godsejeren og kalder høsten for eksamenstid på en positiv måde.

Det er nemlig en tid, hvor tingene skal gå op i en højere enhed, og hvor han kæmper sammen med sine medarbejdere.

- Vi sidder på hver vores maskine, og det er nogle lange dage. Det giver en helt speciel stemning, fortæller Lars Nobel, der har DMI’s hjemmeside konstant oppe på computeren.

britt