Send artiklen Adamshøj ligger perfekt for godsejeren til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
Adamshøj ligger perfekt for godsejeren
Andre læsere anbefaler:
RINGSTED: Der er stilhed før høsten på Adamshøj. Døtrene på godset er på vej til Sydamerika på rygsækrejse, deres mor Pia B. Thøgersen hjælper med det sidste og solen titter frem og skinner ned på roserne, der står op ad muren på godsets hovedbygning fra 1872.
Adamshøj ser meget pompøs ud med sit lille spir. Sådan byggede man på den tid, og de flotte omgivelser er da også en ting, som godsejer Carl B. Thøgersen sætter pris på.
- Det er da tilfredsstillende med så pæne omgivelser, og vi gør også meget ud af vedligehold, siger godsejeren og fortsætter.
Flere relevante nyheder Adamshøj ser meget pompøs ud med sit lille spir. Sådan byggede man på den tid, og de flotte omgivelser er da også en ting, som godsejer Carl B. Thøgersen sætter pris på.
- Det er da tilfredsstillende med så pæne omgivelser, og vi gør også meget ud af vedligehold, siger godsejeren og fortsætter.
- få nyhedsbrevet
- Ejendommen er meget pompøs, men den er ikke så interessant. Her er ingen voldgrave eller spøgelser, siger han og griner.
Og han lægger da heller ikke skjul på, at han er landmand og først og fremmest driver et landbrug. Han har forpagtet jord rundt omkring på Sjælland siden 1984, og Adamshøj er ikke hans fædrende gård. Men Adamshøj har alligevel en forbindelse til den nuværende godsejers slægt.
- Mine bedsteforældre havde Kærup (gård ved Ringsted, red.), og den tidligere ejer af Adamshøjs bedsteforældre var venner med mine bedsteforældre, så jeg er kommet her, da jeg var barn, siger Carl B. Thøgersen.
Men at det lige blev Adamshøj, som han og hans kone Pia B. Thøgersen købte og slog sig ned på for godt fire år siden, det har ikke noget med historien at gøre.
- Det passede bare fuldstændig ind i vores planer. Adamshøj ligger midt imellem vores forpagtninger, så det er blevet centralen. Før i tiden havde vi medarbejdere rundt omkring på de andre forpagtninger, så medarbejdermæssigt, er det her meget nemmere, siger godsejeren.
Godset er en livsstil
Avisen møder Carl B. Thøgersen sammen med godsets driftsleder Mick Thorsen i hvad der må være et slags arbejdsværelse med grønne vægge og mørke møbler. Mick Thorsen er godsejerens nærmeste medarbejder, og han forsøger nu her i tiden frem til høsten at komme lidt ned i gear.- Men jeg forsøger at ringe til Mick, også selvom han har ferie, griner Carl B. Thøgersen om makkerskabet.
De to ses hver dag - eller taler sammen hver dag i telefonen. I dag bor Mick Thorsen også på Adamshøj i en af boligerne, som hører til godset. I begyndelsen boede han ikke på godset, men måtte indse, at det i virkeligheden var nemmere at være så tæt arbejdspladsen.
- Det er en livsstil, forklarer Mick Thorsen, der har været driftsleder i godt to år på Adamshøj.
Ingen af de to lægger skjul på, at det at drive landbrug i dag handler om besparelser.
- Man skal turde tage nogle chancer, og så er det nødvendigt hele tiden at finde mulige besparelser. Specielt maskinmæssigt har vi skåret meget ned, siger Carl B. Thøgersen.
Mick Thorsen griner.
- Mick ville gerne have flere maskiner, siger godsejeren og smiler.
Men høstet skal der nu nok blive, og hvordan bliver høsten så på Adamshøj og forpagtningerne? Vi må vente og se, fordi en landmand høster aldrig med øjnene, lyder det fra de to.
meje






