Send artiklen Beskidt og smukt på samme tid til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
Beskidt og smukt på samme tid
Andre læsere anbefaler:
SORØ: I sidste uge fejrede guldsmed Randi Christiansen, at hun har haft sit eget guldsmedeværksted på Absalonsgade i Sorø i ti år. 95 procent af hendes omsætning er folk, som kommer og bestiller nogle helt særlige ting - vielsesringe, et smykke til et kobberbryllup eller en helt særlig kuglelås. Derfor har hun kun meget få smykker, hun sælger i butikken. Og det er også bestillingsopgaverne, hun bedst kan lide.
- Normalt kommer jeg slet ikke på denne side af disken, siger hun og griner, da vi sætter os i den lille sofa, der står på kundesiden af disken.
Flere relevante nyheder - Normalt kommer jeg slet ikke på denne side af disken, siger hun og griner, da vi sætter os i den lille sofa, der står på kundesiden af disken.
- få nyhedsbrevet
- Jeg vil hellere sidde bagved og lave smykker, siger hun.
Men det handler slet ikke om, at hun ikke kan lide at tale med folk tværtimod. Hun elsker at tale med sine kunder, og ofte ender de omme i baglokalet til en kop kaffe og en snak om livet og selvfølgelig om det smykke, Randi skal lave.
- Min bedste kunde har jeg lavet vielsesringe til tre gange, siger hun og griner og fortæller videre, at hun jo også laver smykker i mindre festlige lejligheder, som eksempelvis ved dødsfald, hvor en efterladt vil have smeltet nogle ringe sammen eller indgraveret den afdødes navn i et smykke.
Stor glæde
Randi Christiansen er udlært hos Georg Jensen som ciselør, men det blev hun hurtigt træt af og gik i lære som guldsmed kort tid efter, hun var blevet færdig som ciselør. Og arbejdet som guldsmed, tror hun aldrig, hun bliver træt af. Desværre kan hun kun arbejde på deltid, da hun sidste år faldt ned i en kælderskakt og brækkede en ryghvirvel og knuste en anden. Det betyder, at hun i dag kun arbejder på deltid, og hun har søgt om at komme i flexjob i egen virksomhed. Det håber hun virkelig kan lade sig gøre.- Jeg kan slet ikke forestille mig ikke at skulle være her, siger hun.
Hun elsker sin butik og udfordringerne i håndværket.
- Jeg laver noget, som er helt udnødvendigt. Men smykker skaber glæde, og det er dejligt, siger hun og tilføjer.
- Når jeg sidder og laver et smykke, er det beskidt og grimt, men når jeg er færdig stråler det, siger hun.meje





