Med respekt for Næsbyholm Slots sjæl

GLUMSØ: Hvordan lejer man et slot, og hvordan får man sat det i stand, så det rent faktisk bevarer sin sjæl og samtidig kan bruges til at drive en virksomhed fra? Avisen har spurgt Stine Hemmer-Havnsgaard og hendes mor Birte Hemmer, som for godt seks år siden lejede sig ind på Næsbyholm Slot, fordi de så mulighederne for at arrangere nogle eventyrlige bryllupper her.

- Slottet var tomt, da vi overtog det, fortæller Stine Hemmer-Havnsgaard, mens vi sidder ved et havebord med udsigt ud over slottets park, hvor solen bager ned, lavendlerne står i fuldt flor og vandet i voldgraven glimter. Det er ren slots-idyl.

Men hvad stiller man op med et tomt slot?

- Vi skulle jo møblere det, og det var vigtigt for os at finde de rigtige ting, og vi har kigget meget på, hvad der passer til huset sjæl, siger Stine Hemmer-Havnsgaard, der før hun lejede Næsbyholm Slot var selvstændig bryllupsarrangør.

Heldigvis har mor og datter kunne trække en del på nogle historiske fotografier, de blandt andet har fundet.

- Vi fandt en gammel fotobog med forsikringsbilleder fra lensbaronesse Jessy Holck, hvor vi kunne se, hvordan hun havde møbleret, og så har nogle af hendes gamle møbler været opmagasineret på loftet, og dem har vi taget ned og renoveret en del af dem. Så vi har en del af de gamle møbler, men i nye klæder, forklarer Stine Hemmer-Havnsgaard og fortsætter.

- Det er hele tiden en balancegang mellem, at vi har de fine, gamle møbler, men de skal også kunne bruges af vores gæster, siger hun.

Søger sin elskede

I det gamle herreværelse hænger da også stadig et maleri af bygherren på slottet, Steen Brahe, som byggede slottet sammen med sin elskede Birgitte Rosenkrantz, der desværre døde kort tid efter, at de var flyttet ind. Steen Brahe fraflyttede derfor slottet ret hurtigt, og det blev senere købt af Kong Frederik 4. Han installerede sin elskerinde Charlotte Helene Von Schindel på Næsbyholm, men da hun tog sig en elsker i kongens fravær, fik han hende landsforvist. Derfor siges det, at hun går igen på slottet.

Det værelse, hvor hun efter sigende holder til, er nummer 23. I dag skinner solen ind af vinduerne, og lyser de røde gardiner og sengetæppe op.

- Det var også på det værelse, at beboerne, da det var plejehjem døde meget hurtigt, siger Birte Hemmer og griner lidt, fordi hun tror ikke rigtig på spøgelseshistorierne.

Værelset hed dengang nummer 13, men det blev altså omdøbt til nummer 23.

- Jeg har også læst en historie om, at en dreng, som skulle have begået en frygtelig forbrydelse, er muret inde i væggen i kælderen, siger Birte Hemmer.

Hendes datter er dog kun stødt på Charlotte Helene Von Schindel.

- Hun slukkede lyset for mig en gang, jeg var oppe på et af værelserne og lægge sengetøj på. Jeg slukkede lyset, og så på vej ud, tændte det igen, fortæller Stine Hemmer-Havnsgaard.

Værelse nummer 23 var den tidligere lensbaronesses værelse, og det er som regel der, at folk har mærket genfærdets tilstedeværelse, fortæller hun videre, mens vi bevæger os ned igen af den store trappe i mørkt træ. Her passerer man et stort maleri af Kong Frederik 4., som godt nok ikke er fra gammel tid, men blevet lavet på bestilling, som kopi af et gammelt billede. Så kongen huserer altså i dag kun i kopi på Næsbyholm Slot.

Se flere billeder fra slottet på sn.dk under ugeaviser.

meje