Send artiklen Ny livsstilsbutik i gammel forsøgsstation til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
Ny livsstilsbutik i gammel forsøgsstation
Andre læsere anbefaler:
Tre grossister forsøger sig fra i dag med en fælles livsstilsbutik i den gamle forsøgsstation. Foreløbig kører forsøget til og med jul.
RINGSTED: Engang blev bygningen brugt til at udvikle smækre husdyr af hankøn til landbruget. I dag åbner tre kvinder en butik med alle mulige smækre husting til hunkøn.
I den gamle forsøgsstation på Sorøvej 81 har Annette Jacobsen i nogle år haft sit firma Elefanten med import af unik brugskunst og møbler fra Indien. Nu har hun frem til jul inviteret veninderne Birgit Feldt og Kathrine Terp indenfor og tilsammen åbner de i dag livsstilsbutikken IMPRESSIONS by BAK.
Flere relevante nyheder I den gamle forsøgsstation på Sorøvej 81 har Annette Jacobsen i nogle år haft sit firma Elefanten med import af unik brugskunst og møbler fra Indien. Nu har hun frem til jul inviteret veninderne Birgit Feldt og Kathrine Terp indenfor og tilsammen åbner de i dag livsstilsbutikken IMPRESSIONS by BAK.
- få nyhedsbrevet
Birgit Feldt har før haft en tøjbutik i Ringsted, men driver nu sit eget firma Von Ib Feldt med design og produktion af tøj.
Kathrine Terp ejer firmaet OSVdenmark. Hun designer og producerer mange slags livsstilsprodukter med meget mere.
- Vi er alle tre grossister med hver vores firma, men vi syntes det kunne være sjovt at prøve at skabe noget sammen, siger Annette Jacobsen.
- Engang imellem er det sundt for grossister at komme ud til slutkunden, tilføjer Birgit Feldt.
Til hele aftenen
Med varer fra hver deres firma har trioen dermed et udbud, som faktisk dækker det meste til en hyggeaften med veninderne.I butikken under det gamle staldtag kan man købe porcelæn, bestik, lysestager og borddekorationer til tøsemenuen, fade og skåle til maden, glas til vinen. Og så kan man finde tøjet til en tøseaften. Der er også cremer og dufte at smøre sig ind i, inden man trækker i tøjet. Og når veninderne skal til at gå til bords, kan de lige nå at vaske hænder i duftende håndsæber.
Maden skal man dog selv lave.
Mangler man tip til ting til for eksempel netop sådan en venindeaften, er der også råd for det. Foreløbig har IMPRESSIONS by BAK åbent torsdage og fredage klokken 12-18 samt lørdage klokken 10-14. Men kan man samle en gruppe på mere end otte personer, vil de tre tøser gerne holde ekstra aftenåbent de andre af ugens dage for lukkede grupper.





