Send artiklen Rigtig positivt at blive selvstændig til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
Rigtig positivt at blive selvstændig
1 har anbefalet denne artikel
Andre læsere anbefaler:
For godt et år siden startede Anne-Lise Jensen Fru Jensens Malerservice efter at have været 35 år i branchen. Og det har været en utrolig positiv oplevelse for den 56-årige maler.
GELSTED: Ved køkkenbordet sidder tre børn og spiser boller med pålægschokolade. Det er Anne-Lise Jensens børnebørn, som hun har lovet at tage med til Holmegaard Glasværk i dag for at puste glas. Anne-Lise Jensen er maler, og besluttede for godt et år siden at starte sit eget firma, selvom om hun dengang var 55 år, hvilket måske ikke er den mest normale alder at blive selvstændig i. Men for Anne-Lise Jensen har timingen været perfekt.
Flere relevante nyheder - få nyhedsbrevet
- Jeg er ikke afhængig af, at jeg har små børn eksempelvis, og min mand er ikke tidligt hjemme, forklarer hun og tilføjer, at livet som selvstændig jo også betyder, at hun nogle dage kan passe sine børnebørn, fordi hun så bare arbejder på nogle andre tidspunkter.
Anne-Lise Jensen begyndte i lære i 1972 hos malermester Erik Petersen i Herlufmagle, og herefter har hun været hos flere forskellige mestre blandt andet i Næstved. Efter en kort periode som arbejdsløs i 2010 besluttede hun så at blive selvstændig.
- Det har været rigtig positivt at starte op for mig selv, siger Anne-Lise Jensen.
Hun kan rigtig godt lide at have kontakten til de private kunder.
- Og jeg fornemmer, at folk sætter pris på, at det er den samme der kommer ud og kigger og også udfører arbejdet, siger hun.
Det første år som selvstændig er faktisk gået helt ok omsætningsmæssigt, og Anne-Lise Jensen er stadig den dag i dag lige så glad for sit arbejde, som hun var, da hun var nyudlært.
- Jeg kan godt lide, at det fra start ser herrens ud, men ender med at se fantastisk ud, siger hun og tilføjer.
- Og så er det glæden ved at udføre arbejdet godt. Og den glæde har holdt ved, siger Anne-Lise Jensen.
meje





